Forsikringsskader

Er din bolig blevet udsat for en skade? Måske en vand- eller brandskade? Uanset hvilken type forsikringsskade du står med, så står malerfirmaet Frank Ernbak klar til at udbedre skaden for dig. Malerfirmaet Frank Ernbak har meget erfaring med udbedring af forsikringsskader.

Vi fikser din skade

Står du i en situation, hvor du allerede er tynget af vægten af den skaden, som hænger over hovedet på dig, så har du naturligvis ikke brug for yderligere bekymringer, derfor står vi klar til at løfte læsset for dig.
Lad os komme og se på skaden, så vi kan vurdere, hvad renoveringen indebærer. Vi vil tage os god tid til at forklare dig, hvad skaden består af og hvad den rette løsning er for netop din situation.

Tryghed skaber resultater

Hos malerfirmaet Frank Ernbak er vores ambition at give hver eneste kunde den bedste oplevelse. Derfor forholder vi os til lige præcis din skade og dine behov med friske øjne. Når man står med en forsikringsskade, kan man godt føle sig frustreret, derfor forsøger vi at skabe tryghed i en svær  situation. Det gør vi ved at forholde os unikt og dedikeret til den givne skade og situation samt ved at stå til rådighed med vores ekspertise og erfaring inden for forsikringsskader.

Den rette løsning til en fair pris

Igennem fire generationer har vi efterhånden set lidt af hvert. Vi har erfaringen til at vurdere, hvad den mest optimale udbedring af din skade er. Skal tapetet ned? Skal der pudses op fra ny? Skal der opsættes nyt tapet eller skal der males? Vi er dygtige og erfarne inden for alt malerarbejde, så hvad enten der skal spartles, tapetseres eller males, så er vi de rette til jobbet. Og uanset om det drejer sig om vægge, lofter, gulve, træværk, paneler eller karme, så finder vi frem til den bedste løsning og dermed kan vi levere det bedste resultat til dig. Hvad enten det er erhverv eller privat, så har vi kompetencerne til at løse dit problem. Kontakt os hurtigst muligt, da det giver os de bedste muligheder for at minimere og begrænse skaden. Uanset om skaden omhandler oversvømmelse, brand, hærværk eller noget helt andet, så finder vi frem til den bedste løsning og det bedste tilbud. Vi har faste priser når det kommer til forsikringsskader og de er yderst konkurrencedygtige.